Generel info om foderfedt
Hvad er fedt? Fedt (lipider) kan defineres som en gruppe naturligt forekommede estere af fede syrer inkl. Disse esteres hydrolyseprodukter. Det er meget forskelligartede stoffer, der dog har det tilfælles, at de er opløselige i non-polære opløsningsmidler som æter, benzen m.fl, men som hovedregel uopløselige i vand. Det man i daglig tale kalder fedt eller fedtstof er hovedsagelig triglycerid, som er en såkaldt esterforbindelse mellem et glycerolmolekyle og tre fedtsyrer (se figuren). Hvor kommer foderfedtet fra? Tidligere anvendtes både animalsk og vegetabilsk foderfedt, men i 1998 blev der i Danmark indgået en frivillig aftale mellem foderstofbranchen, Kødbranchens Fællesråd, Mejeriforeningen og Landskontoret for Kvæg (nu Dansk Kvæg), som medførte et stop for anvendelsen af animalsk fedt. Det var primært etiske overvejelser, der lå bag aftalens indgåelse. | |
De fleste næringsstoffer bliver omdannet i koens vom, men visse fedtsyrer går direkte over i mælken, og af hensyn til forbrugerne kunne det ikke accepteres, at der kunne være fedtsyrer fra selvdøde dyr i mejeriprodukterne. Desuden ønskede man at respektere, at kvæg fra naturens side hverken æder artsfæller eller andre dyr. Da mælkeerstatningerne blev omfattet af aftalen i 2001, var det på grund af frygt for, at der kunne være BSE-smittemateriale i det animalske fedt.
Det er stadig tilladt at anvende animalsk fedt (svinefedt) til svin, men i forbindelse med visse specialproduktioner, f.eks. UK-grise, stilles der krav om at der udelukkende anvendes vegetabilsk fedt. Vegetabilske fedtkilder De vigtigste kilder er:
- Palmeolie
- Solsikkeolie
- Sojaolie
- Rapsolie
Det naturlige fedtsyreindhold i fodermidler antages typisk at være ca. 85 % af råfedtet, men varierer dog fra ca. 70 % i korn til ca. 90 % i oliefrø. Vegetabilsk blandingsfedt indeholder typisk mellem 85 og 100 % fedtsyrer. Lavere indhold end 85 % bør give anledning til bekymring, med mindre årsagen er et højt indhold af mono- eller diglycerider. Fedtsyreindholdet har stor betydning, da det er fedtsyrerne, der har en høj energiværdi. Den resterende del af fedtet er bl.a. glycerol, der har samme energiværdi som kulhydrat. Glycerol kan dog have endog meget stor betydning for dyrenes fordøjelse af fedt, da f.eks. monoglycerider har en stærk emulgerende virkning, og dermed er medvirkende til at gøre fedtet opløseligt i tarmvæsken.
Forskellige typer foderfedt Der findes mange typer foderfedt på markedet, som repræsenterer forskellige forædlingsgrader:
- Animalsk fedt (triglycerid)
- Råolier (triglycerid)
- Palmeolie, sojaolie, rapsolie osv.
- Raffinerede produkter
- Fedtsyrer
- Mono/diglycerider
- Blandingsprodukter
- Typisk kombinationer af triglycerider og fedtsyrer
- Specialprodukter til målrettet produktion
- Mættet fedt til kvæg
- Calciumforsæbet fedt til kvæg
- Specialfedt til spædgrise
- Osv.
|
|