Køernes fedtforsyning
Foderfedt er en samlet betegnelse for det fedt, som køerne får. Det omfatter både det fedt, der er i grovfoderet, som vi ikke kan variere på, samt tilskudsfedt af forskellig sammensætning og kvalitet.
Gennem grovfoderet forsynes køerne normalt med 100-200 gram fedtsyrer, der overvejende er linolsyre (C18:2) og linolensyre (C18:3), dvs. fedtsyrer med et højt jodtal. Den største del af fedtet tilføres normalt gennem kraftfoderet, enten som restfedt i kager og skrå eller som tilsat fedt. I tilsætningsfedt (blandingsfedt) anbefales et maksimalt jodtal på 75. Selvom jodtallet er højere, kan der godt anvendes en del fedt fra rapsfrø og rapskager i kvægfoder, idet indholdet af de polyumættede fedtsyrer ikke er så højt, og fordi fedtsyrerne i oliefrø påvirker vommens omsætning mindre end tilskudsfedt med samme jodtal.
Omsætning i formaverne
I vommen spaltes foderfedtet til glycerol og frie fedtsyrer ved lipolyse/hydrolyse. Mikroorganismerne forgærer glycerolen til propionsyre. Mikroorganismerne omdanner (hydrogenerer) i stor udstrækning de umættede fedtsyrer til mættede i vommen. Ved hydrogenering af linolsyre til stearinsyre kan der dannes transfedtsyrer. Transfedtsyrer ønskes lavt i human ernæring, idet de kan medføre hjerte-/karsygdomme.
Fedtkvalitet
På grund af den frivillige aftale om udeladelse af animalsk fedt i kvægfoder må der kun anvendes fedt af vegetabilsk oprindelse. Vegetabilsk fedt i dansk kvægfoder udgøres hovedsagelig af palmeolie eller PFAD (Palm Fatty Acid Destillate) dvs. palmeoliefedtsyrer.
Fedt kan have negativ indflydelse på vomomsætningen,idet det kan hæmme de mikroorganismer, der skal forgære foderets cellevægsstoffer. Nogle fedtsyrer har mere hæmmende virkning end andre. Det gælder for laurinsyre (C12:0), som især forekommer i kokosfedt. Forsøg har tidligere vist, at grænsen for tildeling af laurinsyre til malkekøer er maks. 60-70 gram pr. ko og dag. Også de langkædede, umættede fedtsyrer, som meget plantefedt er rigt på, har negativ indflydelse på vommens mikroorganismer.
For at undgå de negative effekter på vomomsætningen er der udviklet forskellige typer af beskyttet fedt (forsæbet fedt, mættet fedt). | |
Forsæbet fedtForsæbet fedt er baseret på palmeoliefedtsyrer (PFAD), som er bundet til kalcium. Derfor er fedtsyreindholdet i kalciumforsæbet fedt næsten 100 % af råfedtindholdet, som udgør ca. 85 % af produktet. Resten af produktet udgøres af kalcium.
Forsæbningen ændrer fedtsyrernes fysiske egenskaber, således at de udfældes, og ikke længere hæfter sig til foderpartiklerne i vommen.
Når det forsæbede fedt passerer løben sker der en frigivelse af de bundne kalciumioner, som herved fungerer som lettilgængelig kalciumkilde for koen. De tilbageværende frie fedtsyrer optages sammen med foderets øvrige fedtstoffer.
Fordøjeligheden af kalciumforsæbet fedt er meget høj hos kvæg, hvorimod geder har vanskeligere ved at fordøje produktet.
Mættet fedtMættet fedt har hidtil mest bestået af palmitinsyre (C16:0) og stearinsyre (C18:0) i varierende forhold. Mættet fedt kunne tidligere være fremstillet ud fra animalsk fedt, men produkterne på det danske marked fremstilles nu udelukkende af vegetabilske råvarer, hovedsageligt palmeolie. Det fremstilles, f.eks. ved at palmeoliefedtsyrer (PFAD) mættes (hydrogeneres). Når det er PFAD, der mættes, kan man forvente, at fedtsyresammensætningen afspejler det oprindelige indhold i palmeolien bortset fra, at de umættede fedtsyrer oliesyre (C18:1) og linolsyre (C18:2) er blevet mættet til stearinsyre (C18:0). Selvom laurinsyre (C12:0) er mættet, ønskes der også lavt indhold i mættet fedt på grund af fedtsyrens negative virkning på vomomsætningen. Ved anvendelse af beskyttet fedt kan man undgå den negative virkning, som almindeligt foderfedt har på vomomsætningen, og der kan derfor anvendes højere fedttildeling.
Fordøjelighed og optagelse af fedt
Størstedelen af de fedtsyrer, der kommer til tyndtarmen, er mættede, frie fedtsyrer. Hvis der kommer glycerider til tarmen, har koen også enzymer i tyndtarmen til at spalte disse. Fordøjeligheden falder med stigende fedtsyreoptagelse. Umættede fedtsyrer har højere fordøjelighed end mættede fedtsyrer, og kortkædede fedtsyrer har højere fordøjelighed end langkædede fedtsyrer. Palmitinsyre har højere fordøjelighed end stearinsyre, og derfor bør stearinsyre ikke udgøre mere end halvdelen af den totale fedtsyreforsyning.
Mættet fedt fremstilles nu også i nogle nye varianter, hvor formålet er at opnå højere fordøjelighed af det mættede fedt. Der sælges f.eks. mættet fedt med et højere indhold af palmitinsyre. Det sidste nye er blandinger med indhold mono- og diglycerider, hvis emulgerende virkning er med til at sikre en effektiv micelledannelse i tarmen. Dannelsen af miceller sikrer, at fedtets fysiske egenskaber ændres fra at være vandskyende til at blive blandbart med vand.
Fedt vil som tidligere nævnt normalt blive hydrolyseret i vommen til glycerol og frie fedtsyrer. Der er dog noget der tyder på, at der kan være en vis fysisk beskyttelse mod, at fedt bliver hydrolyseret. F.eks. kan man forestille sig, at mættede glycerider ikke bliver spaltet fuldt ud i vommen på grund af høj smeltepunkt og lav opløselighed i vomvæsken.
Fedtmængdens betydning for mælkeproduktionenFedt hæver mælkeydelsen og fedtprocenten, men sænker proteinprocenten. I figuren er vist sammenhængen imellem fedttildelingen og mælkeydelsen samt mælkens sammensætning i første halvdel af laktationen. De viste sammenhænge er funktioner, som Børsting et al. (upubliceret) har beregnet på baggrund af en række forsøg med fedt.
Fedtkvalitet
På grund af den frivillige aftale om udeladelse af animalsk fedt i kvægfoder må der kun anvendes fedt af vegetabilsk oprindelse. Vegetabilsk fedt i dansk kvægfoder udgøres hovedsagelig af palmeolie eller PFAD (Palm Fatty Acid Destillate) dvs. palmeoliefedtsyrer.
Fedt kan have negativ indflydelse på vomomsætningen,idet det kan hæmme de mikroorganismer, der skal forgære foderets cellevægsstoffer.
Nogle fedtsyrer har mere hæmmende virkning end andre. Det gælder for laurinsyre (C12:0), som især forekommer i kokosfedt. | |
Forsøg har tidligere vist, at grænsen for tildeling af laurinsyre til malkekøer er maks. 60-70 gram pr. ko og dag.
Også de langkædede, umættede fedtsyrer, som meget plantefedt er rigt på, har negativ indflydelse på vommens mikroorganismer.
For at undgå de negative effekter på vomomsætningen er der udviklet forskellige typer af beskyttet fedt (forsæbet fedt, mættet fedt).
Mælkeydelsen stiger i hele intervallet 20 til 75 gram fedtsyrer pr. FE. Fedtprocenten topper ved 35-50 gram for traditionelt foderfedt, og når tildelingen kommer over 55 gram, begynder fedtprocenten at blive lavere. 55 gram fedtsyrer giver derfor maksimal fedtydelse for traditionelt foderfedt.
Proteinprocenten falder med stigende fedttildeling, men da mælkemængden samtidig stiger, er proteinydelsen stort set upåvirket af fedtniveauet.
Forudsætningen er, at tilskudsfedtet har en hensigtsmæssig fedtsyresammen-sætning, og at køerne får tilstrækkelig AAT og struktur.
Af figurerne fremgår det, at hvis der i stedet for traditionelt foderfedt anvendes mættet fedt, forventes lavere mælkeydelse samt højere fedt- og proteinprocent. I praksis anvendes mættet fedt som supplement til fedtydelse traditionelt foderfedt.
Det vil sige, at i en foderblanding med 12-13% råfedt udgør det mættede fedt 5-6%.
| |
Når mættet fedt anvendes som supplement til traditionelt foderfedt, kan kurverne for det traditionelle foderfedt forlænges. Det forventes at mælkeydelse, fedtprocent og fedtydelsen øges, mens der forventes en uændret proteinydelse.
Ved supplement med mættet fedt undgår man den nedgang i fedtprocent, som ses ved høj fedttildeling af traditionelt fedt.
Virkningen af fedttilskud er størst i tidlig laktation, og i sidste halvdel af laktationen er virkningen af fedttilskud kun omkring det halve af virkningen først i laktationen.
Kilde: Jens Møller, Dansk Kvæg Fedtkildens indflydelse på mælkens sammensætning
Igennem de seneste få år har der været en udvikling i retning af markant øget indhold af palmitinsyre på bekostning af stearinsyre i det anvendte vombeskyttede fedt. Dermed har mælkens fedtsyreprofil ændret sig i samme retning. Mælkeproducenterne har ingen problemer med denne udvikling på kort sigt, idet palmitinsyre fungerer fint til køerne. Derimod kan der være problemer på længere sigt. Sagen er nemlig den, at ernæringseksperterne efterhånden er enige om, at kun tre mættede fedtsyrer virker uheldigt på kolesterolindholdet i blod hos mennesker, og dermed øger risikoen for hjerte/karsygdomme. Det drejer sig om C12 (laurinsyre), C14 (myristinsyre) og C16 (stearinsyre). Derimod hævdes blandt andet C18 (stearinsyre) at være decideret kolesterolsænkende.
Problemet er med i overvejelserne i forbindelse med et stort internationalt forskningsprojekt med titlen: "Modifying Milk Fat Composition for Enhanced Manufacturing Qualities and Consumer Acceptability". Projektet har sin egen hjemmeside:
www.ag.unr.edu/W181/ For at få et indblik i ovenstående, gennemførte vi for kort tid siden en undersøgelse, hvor mælkeprøver blev indsamlet fra besætninger, som anvendte forskellige typer foderfedt.
| Den færdige rapport kan hentes her |  |
Af rapporten fremgår det, at et øget indhold af C16 i foderfedtet også medfører et markant højere indhold i mælken. Selv om der er tale om et lille antal prøver, er forskellene så store, at resultaterne må mane til eftertanke.
Resultatet af det ændrede forbrugsmønster er, at mælkefedtets sammensætning nu er mere uheldigt i forhold til kolesterol, end for blot få år siden. Da vi ikke har set den samme udvikling i andre lande, er dansk mælks ernæringsmæssige kvalitet desværre blevet dårligere stillet på dette punkt i forhold til udenlandsk mælk. Naturligvis er parametre som smag, udseende og konsistens vigtige for mejeriprodukternes afsætning, men vi må jo erkende, at det der virkelig er fokus på i dag er sundhed.
Samlet kan det konkluderes, at det er muligt at gøre mælken sundere, ved at reducere mængden af C16 i mættet fedt fra de ca. 85 %, som oftest anvendes idag, til ca. 50 %.
